Give en hund fra et hundeinternat en ny tilværelse

Står familien over for at skulle anskaffe et nyt medlem af den firbenede og logrende slags? Så bør I overveje at adoptere det fra et af Danmarks mange hundeinternater.

Hvad er et hundeinternat? En kort intro

Et hundeinternat er, kort fortalt, en facilitet som er oprettet for at give herreløse og uønskede hunde et trygt værested. Målet med de danske internater er at sørge godt for hunde, som af den ene eller af den anden grund ikke længere kan være hos deres ejere, og at gøre dem klar til adoption af en ny ejer.

Mange af de hunde, som bliver afleveret på hundeinternat i Danmark, kommer fra hjem hvor ejeren ikke længere kan magte dem. Dette kan for eksempel skyldes at ejeren ikke har sørget for tilstrækkelig træning af hunden i dens hvalpeår, hvorfor hunden har tilegnet sig en uhensigtsmæssig adfærd i sit voksenliv.

Der kan også være andre faktorer inde i billedet: Sygdom, dødsfald, skilsmisse, allergi, ændrede økonomiske forhold og meget andet. Og så er der samtidig en del hunde som kommer på internat i forbindelse med en dyreværns sag. Det kan for eksempel være tæver og hvalpe fra de berygtede hvalpe fabrikker, eller det kan være hunde som har levet under kummerlige kår på grund af psykisk sygdom hos ejeren.

Fælles for alle de hunde, du ser på internaternes hjemmesider, er at de længes efter et blivende hjem. En hund som bliver sat til adoption fra et hundeinternat vil have gennemgået såvel træning som resocialisering og en vurdering af dens evner til at indgå i en familiemæssig sammenhæng. Du vil således aldrig risikere at få tildelt en hund med risiko adfærd – og de dygtige folk på internatet vil altid søge at finde det allerbedste match til netop din familie.

Du kan læse mere om hundeinternater på altomdyr.dk

Skriv et svar

(*) Required, Your email will not be published